Myter & Fakta
- 27. jan.
- 2 min læsning
Opdateret: 24. feb.
Enneagrammet Erhverv repræsenterer et paradigmeskifte i anvendelsen af tests, hvor klassisk Enneagram-teori kombineres med moderne testpsykologi og psykometri.
Vi identificerer type gennem målbar intensitet i psykologiske mønstre og fortolker altid resultatet som en helhedsprofil.
Myte 1: Der er lige mange af hver type
Fakta
I moderne testpsykologi findes der ingen forventning om, at personlighedstyper eller -dimensioner fordeler sig ligeligt i en population. Skæve fordelinger er ofte et udtryk for kontekst, kultur, rollekrav og selektion – ikke for fejl i målingen. Enneagrammet Erhverv måler, hvordan psykologiske strategier faktisk kommer til udtryk i en erhvervsmæssig sammenhæng.
Myte 2: Enneagrammet handler om at fastslå, hvem man er
Fakta
Enneagrammet Erhverv bygger på den samme grundlæggende Enneagram-teori som den klassiske tradition, men anvender den inden for rammerne af moderne testpsykologi.
Vi identificerer stabile og målbare typepræg som intensitet i psykologiske mønstre. En høj score indikerer tydelig typepræcision, men typen forstås altid i relation til hele profilen og anvendes som et professionelt fortolkningsgrundlag – ikke som et fast identitetslabel.
Myte 3: Den rigtige type er den, man kan genkende sig selv i
Fakta
Genkendelse er ikke det samme som validitet. Mange klassiske Enneagram-tests bygger på direkte spørgsmål om indre motivation og identitet, som er sårbare over for selvfortolkning, idealisering og social ønskværdighed. Enneagrammet Erhverv prioriterer empirisk præcision frem for umiddelbar genkendelse.
Myte 4: Man er én type – resten er forklaringer
Fakta
I moderne testpsykologi forstås personlighed som et mønster af flere aktive træk, og en profil kan ikke reduceres meningsfuldt til én enkelt type. Enneagrammet Erhverv identificerer en primær type, men fortolker altid denne i relation til profilens samlede mønster.
Myte 5: Den laveste score i en profilgraf er irrelevant
Fakta
Fravær er psykologisk informativt. Den lavest scorende dimension peger ofte på blinde vinkler, begrænset fleksibilitet eller strategier, der sjældent anvendes. Enneagrammet Erhverv inddrager derfor systematisk både høje og lave scorer i den professionelle fortolkning af en profil.
Samlet set giver dette et mere præcist, nuanceret og fagligt funderet grundlag for at forstå psykologiske mønstre i en professionel sammenhæng.
Enneagrammet Erhverv gør det muligt at arbejde strategisk med HR og skaber et unikt grundlag for indsigt i mennesker, teams og virksomheden.


