top of page

Hvad du som testansvarlig bør være særlig opmærksom på!

Psykologiske bias og sociologiske faktorer kan påvirke svar og resultere i, at testresultaterne i højere grad afspejler sociale idealer end den reelle motivation.


Dette udgør en særlig udfordring ved brug af test i erhvervslivet. Derfor er det vigtigt, at man som testansvarlig kender og forstår centrale faktorer for at kunne tolke resultaterne korrekt og undgå misforståelser.


→ Alder, køn, uddannelse og branche

Sociologiske og antropologiske faktorer påvirker vores opfattelse af verden og os selv. Det er vigtigt at tage disse baggrundsfaktorer i betragtning, da de kan påvirke både svar, motivation og adfærd og dermed have betydning for, hvad vi kan forvente af testresultaterne.


→ Niveau af selvindsigt

Et begrænset niveau af selvindsigt viser sig ofte som usikkerhed omkring egen identitet. Personen har begrænset adgang til sine motiver og reaktionsmønstre og identificerer sig derfor med typer, der fremstår som genkendelige og socialt acceptable.


→ ‘Better than average’-effekten

Denne effekt beskriver tendensen til at overvurdere egne evner og tro, at vi er bedre end gennemsnittet på en række områder – som for eksempel kørsel, ledelse, empati og moral – ofte baseret på et idealiseret selvbillede.


→ Confirmation bias

Denne bias betyder, at vi (ubevidst) søger at bekræfte det billede, vi allerede har af os selv – for eksempel som pligtopfyldende, samvittighedsfulde og ansvarlige og samtidig overser eller nedtoner information, der ikke stemmer overens med dette billede.


→ Social desirability bias

Denne bias opstår, når vi svarer ud fra, hvad vi tror, man bør være i en given profession - snarere end ud fra hvem vi reelt er. Den ses især i brancher med stærke normer for, hvilken adfærd der betragtes som ønskværdig.


→ Face validity

Face validity eller ”genkendelsens dilemma” opstår, fordi testpersoner ikke altid umiddelbart kan se, hvordan deres svar påvirker resultatet. Vores test er en videnskabeligt opbygget test og skjuler ofte direkte sammenhænge mellem svar og konsekvenser for at sikre pålidelighed og undgå, at man manipulerer svarene.


Det betyder, at testresultater kan virke mindre genkendelige eller tilfredsstillende, selvom testen er fagligt solid.


Enneagrammet Erhverv gør det muligt at arbejde strategisk med HR og skaber et unikt grundlag for indsigt i mennesker, teams og virksomheden.

 
 
bottom of page