MÅLRETTET ERHVERVSLIVETS BEHOV
Forskningsbaseret og opfylder høje kvalitetskrav i overensstemmelse med europæiske standarder for psykologiske værktøjer (EFPA).
Enneagrammet Erhverv repræsenterer et paradigmeskifte i anvendelsen af tests, hvor klassisk Enneagram-teori kombineres med moderne testpsykologi og psykometri.
Tolkning → Måling
Fra subjektiv selvfortolkning til psykometrisk, empirisk måling.
Genkendelse → Præcision
Fra “det føles rigtigt” til dokumenteret validitet og reliabilitet.
Direkte motivation → Indirekte motivationsmåling
Motivation identificeres gennem adfærd og oplevelse – ikke gennem direkte spørgsmål.
Én type → Helhedsprofil
Typen identificeres gennem høj intensitet i én dimension, men fortolkes altid i relation til den samlede personlighedsprofil og alle 9 dimensioner.
Symbolik → Empiri
Fra teoretiske forklaringslag til datadrevet analyse og professionel anvendelse.
Videnskabelig måling af motivation
Vidste du at direkte spørgsmål om motivation giver mindre valide Enneagram-resultater? I dele af Enneagram-miljøet lever stadig en antagelse om, at man får mere “sande” resultater ved at spørge direkte til indre motivation. Det lyder intuitivt men det er i modstrid med moderne testpsykologi og de krav, der stilles af EFPA, DNV og ISO 10667. Motivation er ikke direkte tilgængelig for bevidstheden. Når testpersoner bliver spurgt, hvorfor de gør noget, fx hvad de frygter, længes efter eller identificerer sig med, svarer de ofte ud fra selvfortolkning, idealer eller social ønskværdighed. Det reducerer både reliabilitet og validitet. Derfor måler professionelle tests ikke mening, men mønstre. Adfærd og oplevelse er det, mennesker realistisk kan vurdere hos sig selv, og det er netop disse stabile tendenser, moderne psykometri bygger på. Når motivation måles indirekte gennem adfærd, opnås et mere præcist og reproducerbart resultat. I psykometrisk testudvikling er idealet derfor at formulere så neutrale spørgsmål som muligt. Jo mindre et item (spørgsmål) inviterer til fortolkning, idealisering eller selvforklaring, desto mere stabilt og sammenligneligt bliver måleresultatet. Mange uautoriserede Enneagramtests har høj 'face validity', hvilket betyder, at spørgsmålene let genkendes og føles rigtige. Men genkendelse er ikke det samme som validitet. Ægte kvalitet kræver empirisk dokumentation og ikke blot overbevisende formuleringer. Samtidig gør høj 'face validity' svarene mere sårbare over for selvbekræftelse, idealisering og social ønskværdighed. Vores DNV-akkrediterede Enneagram Erhvervstest bygger på adfærdsbaseret måling af motivation og lever op til internationale standarder for psykometrisk kvalitet. Vi måler ikke mindre dybt - vi måler mere præcist. Dybden ligger ikke i spørgsmålet, men i den faglige fortolkning og udviklingsdialog, der følger, når testen anvendes af registrerede brugere med professionel HR-uddannelse.
Myter & Fakta
Myte 1: Der er lige mange af hver type
Fakta
I moderne testpsykologi findes der ingen forventning om, at personlighedstyper eller -dimensioner fordeler sig ligeligt i en population. Skæve fordelinger er ofte et udtryk for kontekst, kultur, rollekrav og selektion – ikke for fejl i målingen. Enneagrammet Erhverv måler, hvordan psykologiske strategier faktisk kommer til udtryk i en erhvervsmæssig sammenhæng.
Myte 2: Enneagrammet handler om at fastslå, hvem man er
Fakta
Enneagrammet Erhverv bygger på den samme grundlæggende Enneagram-teori som den klassiske tradition, men anvender den inden for rammerne af moderne testpsykologi.
Vi identificerer stabile og målbare typepræg som intensitet i psykologiske mønstre. En høj score indikerer tydelig typepræcision, men typen forstås altid i relation til hele profilen og anvendes som et professionelt fortolkningsgrundlag – ikke som et fast identitetslabel.
Myte 3: Den rigtige type er den, man kan genkende sig selv i
Fakta
Genkendelse er ikke det samme som validitet. Mange klassiske Enneagram-tests bygger på direkte spørgsmål om indre motivation og identitet, som er sårbare over for selvfortolkning, idealisering og social ønskværdighed. Enneagrammet Erhverv prioriterer empirisk præcision frem for umiddelbar genkendelse.
Myte 4: Man er én type – resten er forklaringer
Fakta
I moderne testpsykologi forstås personlighed som et mønster af flere aktive træk, og en profil kan ikke reduceres meningsfuldt til én enkelt type. Enneagrammet Erhverv identificerer en primær type, men fortolker altid denne i relation til profilens samlede mønster.
Myte 5: Den laveste score i en profilgraf er irrelevant
Fakta
Fravær er psykologisk informativt. Den lavest scorende dimension peger ofte på blinde vinkler, begrænset fleksibilitet eller strategier, der sjældent anvendes. Enneagrammet Erhverv inddrager derfor systematisk både høje og lave scorer i den professionelle fortolkning af en profil.
Samlet set giver dette et mere præcist, nuanceret og fagligt funderet grundlag for at forstå psykologiske mønstre i en professionel sammenhæng.
Historien bag
Der findes få gode og videnskabeligt veldokumenterede enneagram tests på markedet i verden. Ingen test har opnået accept i psykologfaglige testmiljøer. Men, som den første i verden har Enneagrammet Erhverv fået et kvalitetsstempel af DNV i Skandinavien. Det betyder, at værktøjet er forskningsbaseret og opfylder høje kvalitetskrav i overensstemmelse med europæiske standarder for psykologiske værktøjer (EFPA). Værktøjet tilfredsstiller desuden kravene fra Certificeringsrådet for Testbrug i Danmark. Hvordan lykkedes det os at opnå dette? I 2021 indledte vi et samarbejde med et internationalt forskerteam, som i deres pre-analyser har valideret den interne konsistens til 0,77. Inden for persontypetests er dette en bekræftelse på, at der er tale om en kvalitativt god test. De 180 nøje udvalgte spørgsmål er resultatet af 3 års arbejde med at identificere forskelle, egenskaber og kendetegn ved hver af de 9 typer. Det betyder, at vores test måler på det, den spørger om, og at den interne konsistens sikrer, at de forskellige dele af testen hænger sammen og måler samme underliggende koncept. Dette giver brugeren tillid til testens pålidelighed og relevans – hvilket er essentielt for både praktisk anvendelse og videre forskning. I perioden 2022–2024 gennemførte vores forskerteam et større empirisk og globalt studie i samarbejde med et udenlandsk universitet, hvor testen blev sammenholdt med allerede validerede tests – Diversity Icebreaker (www.diversityicebreaker.com) og personlighedstesten Big Five. Resultaterne viste konsistens i forhold til Big Five i overensstemmelse med tidligere publicerede studier. Der blev gennemført indholds-, diskriminant- og bekræftende validitetsanalyser. Der blev også identificeret meningsfulde forskelle knyttet til alder og køn. Da Enneagrammet Erhverv er særligt rettet mod erhvervslivet, var det også relevant at dokumentere forskelle i resultater mellem ledere og medarbejdere. Vores forskerteam varetager den løbende forskning, så Enneagrammet kan opnå øget anerkendelse inden for en empirisk psykologisk rammesætning. I fremtidige studier vil fokus være på test-retest samt validering i forhold til eksterne kriterier. Certificeringen fra DNV gælder frem til 2030. I certificeringen blev der givet særligt positive tilbagemeldinger på brugermateriale og oplæring af brugere. Enneagrammet Erhverv er baseret på bøgerne: Enneagrammet & Teamudvikling, vidensdeling, ledelse og samarbejde. Enneagrammet & Fremtidens intelligente organisationer (2013) – begge af Edit Moltke-Leth.
INTERNATIONALT RESEARCH TEAM
Vi er ambitiøse med vores test
Vores internationale research team forestår løbende validering, forskning og videreudvikling af Enneagrammet Erhverv,
Vores test viste høj reliabilitet i både pre-analyser samt efterfølgende empiriske og komparative studier, og i 2025 opnåede vi akkreditering og certificering, efter 5 års arbejde.



